Med venlig hilsen

Tim Krat
Formidlingskoordinator

Vi har ikke på nuværende tidspunkt noget om pilgrimsstierne i vores foldere eller på hjemmesiden. I er velkommen til at finde inspiration til ture og fortællinger fra landskabet på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen

Tim Krat
Formidlingskoordinator

I “gamle dage” blev der skrevet mangt og meget om at “Detektoren havde fanden skabt”.
Utroligt interessant at se hvordan billedet har ændret sig, sådan at det nu ofte er amatøren, der finder
disse kulturvigtige skatte i den danske muld.

Tillykke med det flotte stykke arbejde, for den danske kultur og historie-arv.

Christian Kejser Birkedal

En dag sidst i april i år, var jeg som så ofte før, en tur på markerne i Gl. Lejre med min metaldetektor, i min søgen efter metalfund fra oldtiden, der kunne være med til at belyse Lejres rolle i jernalder og vikingetid. Vi, undertegnede og mine 2 svenske detektorvenner Iohannes og Tobias, havde i nogen tid luftet tanken om, at med et stormandssæde i Gl. Lejre i over 500 år, var det ikke usandsynligt, at der måtte kunne findes yderligere en Lejreskat, end den der blev fundet ude vest på i bakkerne for 150 år siden. Gennem de sidste par år har vi i og omkring Gl. Lejre gjort over flere hundrede fund fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder, men ingen ny Lejreskat. Derfor flyttede vi vores søgeområde mere vestpå og der var her, jeg med min metaldetektor sidst i april bippede det første stykke guld op af jorden – det, der siden skulle vise sig at blive en del af en guldskat. Det første stykke var en dobbelt-spiralring på 9,3 g rent guld (ses nederst i billedet). Herefter blev marken i og omkring findestedet gennemsøgt minutiøst og da jeg fandt det tredje stykke guld, efter mange timers søgning, blev Roskilde Museum kontaktet, da det så åbenbart drejede sig om et skattefund/depotfund. Herefter foregik alt i samarbejde med museet. Jeg fandt den næste uge yderligere 2 stykker og d. 11. maj afsøge jeg igen marken, sammen med mine 2 svenske detektorvenner og her lykkedes det Iohannes at bippe endnu et stykke op. 6 stykker oldtidsguld var vi oppe på, inden kornet var blevet så langt, at det ikke var muligt at detektorafsøge mere. Efter høst havde Roskilde Museum planlagt en udgravning på fundstedet, men et par dage inden, lykkedes det Tobias at finde endnu et guldstykke (den tynde ring) et godt stykke fra det primære fundsted. Selve udgravningen stod på fra d. 31. aug. og 3 dage frem. Her lykkedes det os 3 detektorfolk med vores søgemaskiner at tilvejebringe yderligere 13 stykker guld, med en guldmønt som kronen på værket.Det drejede sig om en vesteuropæisk efterligning af en byzantinsk guldmønt, slået i første halvdel af 500-tallet engang. Så guldskatten er indtil videre på 20 stykker guld med en vægt på ca. 65 g. Der er vel en lille chance for, at der med tiden vil dukke få gram mere op, men det vil kræve mange timers søgning, hvilket vi selvfølgelig også er villige til at gøre. Mange uden indsigt i detektorarkæologi vil måske undre sig over, at det skulle være så svært at finde sådanne guldstykker. Men i detektorkredse er det almindeligt kendt, at guld er noget af det sværeste at finde, da signaler fra spec. små eller snoede stykker, gir nogle helt uforudsigelige og svage signaler, der ofte kan forveksles med jernsignaler eller overhøres . Så i et område med chance for guldfund eller ved udgravning efter guld, er man simpelthen nødt til at grave på alle signaler, og det er ofte rigtig mange. Og man er nødt til at søge på kryds og tværs flere gange, for at være sikker på at få alt med. Og alligevel misser man helt sikkert noget.
Ja, det var beretningen fra hestens egen mule om, hvordan guldskatten fra Gl. Lejre kom frem i dagen lys, efter ca. 1500 år i den sjællandske muld.
Tak til Roskilde Museum for godt samarbejde og til mine to svenske detektorvenner – Iohannes og Tobias.

I ydmyghed og taknemlighed – Tommy

Fugleværnsfonden ønsker hermed at tilkendegive vores interesse i, at afgrænsningen af den kommende nationalpark udvides til at inkludere vores reservat ved Gundsømagle Sø på en måde, så der skabes en naturlig sammenhæng med resten af parkens naturområder.

Fugleværnsfondens reservat ved Gundsømagle Sø udgør 60 ha, som blev erhvervet i 1984 for at genskabe den fuglerige sø. Hele søområdet med tilhørende rørskov udgør over 300 hektar. Fugleværnsfondens område omfatter mange forskellige naturtyper, som blandt andet udgøres af søen og dens store omgivende rørskove. Langs søens sydside ligger såvel skovarealer som pile- og birkekrat, enge, moser, opdyrkede marker og græsklædte skrænter.

Reservatet indeholder flere faciliteter for besøgende. To overdækkede fugletårne forbundet af en 800 meter lang trampesti langs den sydlige bred fører besøgende fra tårnet i Østrup gennem skov, eng og krat med mulighed for mange fine oplevelser med fugle, frøer og planter undervejs. I rørskoven vest for det vestlige fugletårn kan man desuden få fugle- og dyrelivet ind på nært hold på en ca. 300 meter lang gangbro, mens man får fornemmelsen af at forsvinde mellem de høje tagrør. Flere steder undervejs er der opsat bænke og informationstavler.

Fugleværnsfonden ønsker, at Gundsømagle Sø skal indgå i planerne for den kommende nationalpark af flere grunde. Først og fremmest vil vi gerne bakke op om initiativet, og vi ser med glæde frem til samarbejde og erfaringsudveksling med andre naturinteresserede. At være en del af nationalparken vil være med til at øge vores lokale forankring, og vores lokale, frivillige arbejdsgruppe vil have stor interesse i at indgå i netværk med andre naturinteresserede fora. Vi har brugt mange ressourcer på at udvikle og etablere publikumsfaciliteter ved Gundsømagle Sø, og vi ønsker naturligvis, at flest mulige besøgende får glæde af disse faciliteter. Som del af nationalparkområdet vil de tilbud, der er i reservatet, blive eksponeret yderligere.

Vi finder desuden, at Gundsømagle Sø med omgivelser naturligt hører sammen med Roskilde Fjord. Hove Å afvander søen ud i fjorden, og de mange andefugle, der fouragerer på fjorden i nattetimerne, flyver til Gundsømagle Sø og raster i dagtimerne. Vi foreslår derfor, at grænsen udvides til at omfatte Gundsømagle Sø, Hove Å samt de landområder, der ligger mellem åen og de nærmeste veje nord, syd og vest herfor.

Vi ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Elise Frydensberg, direktør Iben Hove Sørensen, naturvejleder