Nationalparken – for børn!

Blomsterkiggeri ved Tadre Mølle

Der er mange muligheder for at komme ud og lave sjove aktiviteter med børn i naturen. Her er nogle forslag til gode steder at tage ud.

Vandreture

  • Midgårdsormen, en “balancebane” i Boserup Skov. Parkering på p-pladsen ved Skolerne i Boserup. der er informationsskilt og vandretursfolder på p-pladsen. Hvis I vil gå længere, er turen til Lerskrænten med udsigt til Ringøen en god børnetur. Vandretursfolder.
  • Avnsø, en af Sjællands reneste søer. P-plads for enden af Vernersmindevej, Særløse. Der er informationsskilt og vandretursfolder på p-pladsen. Badebro, borde, bænke og bålplads, og en supersjov gynge, hvor man suser ud over søen på en pind i en lang snor. Hvis I gerne vil gå længere er turen rundt om Ravnsholte fin. Vandretursfolder.

Badestrande

  • Herslev, badestrand med badebro, legeplads og bålsted lige vest for Herslev Havn. Smuk udsigt mod Bognæs og Gershøj.
  • Vigen, badestrand ved Vigen Camping. Sydvendt bandstrand og badebro. Smuk udsigt mod Roskilde.
  • Veddelev, vestvendt badestrand med badebro lige ved Veddelev Havn. Smuk udsigt mod Bognæs og Boserup.
  • Bramsnæs Strand, vestvendt badestrand med badebro. En handicap-p-plads. Informationsskilt, herunder forslag til vandreture.
  • Avnsø, skovsø med noget af Sjællands reneste vand. Badebro, borde og bænke, bålsted og sjov gynge – ud over vandet. Avnsø bruges af mange lokale til en hyggelig aftendukkert. P-plads for enden af Vernersmindevej, Særløse.

Kælkebakker

  • Folkeparken og Byparken i Roskilde
  • Den Gamle Grusgrav i Hvalsø, Roskildevej
  • Bakkerne bag Kulturhuset Felix i Lejre
  • Nordmarksvej, Jyllinge
  • … og på mange andre gode bakker!

Naturlegepladser

  • Naturlegepladser i Bidstrupskoven og Boserup Skov
  • Avnstrup, p-plads ved Avnstrupcentret. Naturlegeplads og bålplads. Mountainbikeruten går lige forbi og er også værd at gå ad.
  • Storskoven, p-plads ved Skovvej, Hvalsø. Hundeskoven, hvor hunde kan luftes uden snor, ligger lige på til naturlegepladsen.
  • “Midgårdsormen”, balance-sti i Boserup. P-plads ved Skolerne i Boserup.

Parker i Roskilde

  • Byparkens, p-plads ved Vikingeskibsmuseet. Smukt parkanlæg tæt på Roskilde Havn. Der er legeplads nederst i parken og en god å lege i.
  • Folkeparken, p-plads ved Kvickly på Algade. Stort parkanlæg med søer og amfiteater. Der er en legeplads øverst i parken.

Forslag til andre gode børnesteder…
Har I forslag til andre gode steder at tage børn hen, er I velkommen til at skrive en mail til formidlingskoordinatoren.

Der er lukket for kommentarer.