Det hele startede i 60′erne…

I Danmark har der gennem de sidste 50 år været fremlagt en del forskellige forslag om udpegning af konkrete landskaber som natur- og nationalparker. Blandt andet på baggrund af analyser i Fredningsplanudvalgene i begyndelsen af 1960′erne blev der i 1970′erne gennemført nogle enorme landskabsfredninger af de store godser på Lejreegnen. Fredningerne blev gennemført ”med henblik på at skabe en stor naturpark nær hovedstaden”. Altså det, vi i dag vil kalde nationalpark. I 1984 udgav Fredningsstyrelsen en større analyse af Danmarks større nationale naturområder. Siden har Roskilde Amt udpeget hele det nu foreslåede område som ”særligt værdifuldt”.

I 2003 udpegede miljøministeren et område som nationalparkpilotprojekt kaldet Roskilde Fjord. Det blev dengang taget af bordet på grund af indvendinger fra landbrugsside. I 2005 udarbejdede den nuværende styregruppe med støtte fra Friluftsrådet et forslag til Nationalpark. Siden 2009 har vi med støtte fra Feriefonden igangsat projekt Skjoldungelandet, som demonstrerer, hvad en nationalpark vil betyde.

Download slutrapporten fra 2005 her.

Der er lukket for kommentarer.