Når heksene kaster med sten
af Lola Warth Thorsteen
Stenen med Bolund i baggrunden.
Myter og sagn om naturfænomener har til alle tider være med til at levendegøre folkeminder og fantasier. Myter og landskab har altid været knyttet til hinanden, idet landskabet har været brugt som understøttende element i overleveringen, og mytefortællingen er ofte udsprunget af et landskabeligt fænomen. Myter begrebsliggør den samtid de fortælles i, og dermed forandres fortællingen i takt med en ny kontekst.
Bolund, også kaldet ”Ko-øen” pga. de græssende køer, der i mange år har været på den lille halvø midt i Roskilde fjord, er et eksempel på dette.
I dag italesættes Bolund som en fortryllet ø pga. den specielle geologi hvormed øen er formet, pga. de unikke ornitologiske muligheder, samt den sjældne flora og fauna der hersker på øen, men tidligere tiders fortællinger om halvøen knytter sig til hekse og trolddom.
Om Bolund fortælles det, at jorden var forhekset og at den under ingen omstændigheder måtte pløjes, hvis en mand skulle driste sig til dette alligevel ville en gård brænde i lille Valby som straf. Det er for øvrigt sjældent at fortællinger om hele øer omhandler fortryllet jord.
Desuden fortælles det, at bolundstenen var kastet af henholdsvis en heks og en troldkvinde. Heksen skulle have forsøgt at kaste stenen over fjorden for derved at ramme Kirkerup kirke, og troldkvinden skulle have kastet stene mod Roskilde Domkirke. Begge fortællinger handler om udfald mod kirken som har fejlet, derved genfortælles en historisk myte som ledetråd for, hvordan man skulle opføre sig i en samtid, hvor kirke og gud af mange blev betragtet som den øverste myndighed.
Selvom vi i dag ved, at stenen er bragt af istiden er tidligeres tiders fortællinger stadig relevante for os. I 1941 blev Bolund fredet, ikke som resultat af frygt for hekse og afbrænding af gårde, men fordi halvøen har et helt unikt kulturmiljø. Dette miljø kan være fremkommet fordi øen har haft sin status af forhekset, for dermed har flora og fauna haft ideelle vækstbetingelser uden forstyrrelser. Dermed har fortidens myter været med til at sikre fremtidens smukke natur.
Ejerforhold og adgang
Bolund og strandengene deromkring ejes af Lille Valby Ejerlaug. Kvæg afgræsser området i sommerhalvåret, men forhindrer ikke adgangen.
Området er vådt, så husk godt fodtøj. Ved højvande er tangen ud til Bolund ofte oversvømmet, men det bliver dog sjældent så meget at man ikke kan komme frem og tilbage. Området er ikke farbart med barnevogn, klapvogn og kørestol.
P-plads findes på den vestlige side af hovedvejen mellem Roskilde og Slangerup ca. 5 km. nord for Roskilde. Der er informationsskilt om Bolund ved p-pladsen. Der er ingen faciliteter i form af toilet, bespisning mv.
For yderligere informationer henvises til:
Uhrskov, Anders. Sjællandske sagn. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 1932
Årbog 1922 udgivet af Historisk Samfund for Københavns amt
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/Bolund
