Fisk på krogen
- vævet ind i husmændenes historie og alligevel noget helt for sig selv
Gershøj Havn
Roskilde Fjord har siden stenalderen været en vigtig del af den lokale befolknings dagligliv.
Langs kysterne findes der mange skaldynger fra stenalderen (bl.a. ved Ejby, Herslev, Bolund, i Boserup Skov og på Bognæs m.v.), som er levn fra stenaldermenneskets fortæring af skaldyr. Den blå anemone trives i det kalkrige miljø og afslører tit stenalderfolkets skaldynger.
Allerede i stenalderen var fiskerens redskaber fuldt udviklede: ruser, ålegårde, fiskenet med flyder og sænk, harpun, lyster og fiskekroge hørte til hans udstyr.
Med årene udvikledes bådene, og stammebådene blev erstattet af joller i træ og senere af glasfiber. Fiskekroge af ben blev erstattet af fiskekroge i jern. Materialerne til ruser og net skiftede fra pil og lindebast til jern og hamp og senere til jern og nylon.
Men fiskeredskaber og -metoderne på fjorden er i princippet forblevet de samme igennem årtusinder.
Rettighederne til at fiske har derimod været under store forandringer, fra at være en allemandsret til at blive reguleret af jordejerne. Forandringerne fandt formentlig sted allerede i løbet af vikingetiden og havde ved middelalderens begyndelse fundet en helt ny struktur. Nu tilhørte rettighederne til fiskeri i ålegårde og fiskeri i søer og åer lodsejerne, som kunne leje rettighederne ud. En konstruktion som i øvrigt gav anledning til alvorlige konflikter i forbindelse med inddæmninger af fjorde til landbrugsformål, hvor søer og kanaler opstod i gammelt fjordlandskabet.
Fiskeri med kasteruser, net, krog, tejn og andre ”løse” fiskeredskaber forblev en allemandsret. Og sådan er det stadig, bortset fra, at man nu skal løse fisketegn for at kunne forsyne sig af fjordens fisk.
Jagt på andefulge fulgte den samme udvikling, ligesom i øvrigt rettighederne til at bruge af naturens landfaste ressourcer.
Jyllinge Havn
Fiskeriet har sin helt egen kulturhistorie og sine helt egne traditioner knyttet til fiskebestandene årlige rytmer. I foråret, når vandet hverken er for koldt eller for varmt, kommer først sildene og senere hornfiskene. De store fede guldål skulle fanges ved første mørkemåne (nymåne) i august og så skulle der være ålegilde. En tradition der stadig holdes i hævd på Gershøj Kro.
I de mørke august-og septemberaftner var der også tradition for at blusse ål. I stenalderen er der fundet spor efter små bålsteder i stammebådene, så mon ikke også de blussede ål eller lyste andre fisk?
Og indtil for få år siden, blev der blusset ål med hjælp ved flagermuslygternes skær i agterenden af jollen. I dag er det af dyreetiske årsager ikke længere lovligt at blusse ål.
Når isen kunne bære, skulle man trække den særlige fiskeslæde frem og fange fisk på krog. Og så var det tid til at hive isbådene af stald! Det sidste er stadig en aktivitet, som mange venter på med længsel, og når det endelig er tid, og isen er god, kan en Danmarksmesterskab stables på benene i løbet af et par uger. I midten af 1900-tallet var Christian X i øvrigt en flittig isbådssejler på Roskilde Fjord. Han have en stor gaffelrigget isbåd bygget af træ.
