Da valsen kom til domkirkens tag
af Lola Warth Thorsteen
Domkirken i Roskilde er på UNESCO liste over ”verdens umistelige kulturarv”, dette både fordi den repræsenterer en arkitektonisk og kunstneriske udsmykning som er af historisk betydning ikke kun for Danmark men for hele østersøregionen. Desuden fungerer den som kulturhistorisk mindesmærke om samfundsudviklingen i det danske rige. Kirken repræsentere adskillige byggestile i en skøn forening, og bliver derved et udtryk for skiftende diskurser om mode og verdensbilleder. Den bliver ligeledes en fortælling fra fortiden efterladt af datidens håndværkere mejslet ind i de røde mursten og træ.
I 2009 blev den sidste gyldenbrune kobberplade, af i alt 13 tons kobber, smedet på domkirkens nye spir. Reparationen af de irgrønne spir og tag var nødvendige, da man ved branden i 1968 havde været så optaget af fremtidige brænde, at man havde valgt at brandsikre det trykimprægnerede træ, som blev brugt til de bærende konstruktioner. Dette bevirkede dog, at der udviklede dampe og kemikalier, som skadede kobbertaget og murværk, så der var fare for nedstyrtning. Et nyt tag og nye spir var nødvendigt for at bevare kirken.
Som tidligere, når kirken er blevet vedligeholdt, har arbejdet været udført af både danske og internationale håndværkere, således også ved renoveringen af tage og spir fra 2006-2009. De danske håndværkere har været af den ypperste kvalitet og har haft alle de forhåndsværende moderne hjælpemidler til rådighed. Alligevel skulle det blive en 26-årig schweizisk tømrernaver, der blev omdrejningspunkt for opsnøringen og tilskæring af tagværket. Her kom nutidens fokus på rette vinkler og snorlige spær til kort, og de værdifulde erfaringer som livet på valsen havde givet blev udnyttet til fulde.
Som naver skal man drage på valsen i 3 år og 1 dag, og i den periode må man ikke være nærmere sin hjemstavn end 50 km. Desuden skal man være under 30, single og uden gæld. Meningen med at drage på valsen er, at naveren skal udvikle sine færdigheder og naver betragtes ofte som særdeles talentfuld håndværkere.
Naver kendes især på deres specielle klædedragt ”Kluften”, af hvilke de ofte kun har 2 sæt. Et sæt består af sort hat med bred skygge (min. 4 cm.), hvid skjorte med slips der knappes i øverste hul – symbol på ærbarheden, sorte fløjlsbukser med bred fod-vidde og sorte sko. Derudover har en naver sin vandrestok samt randselen med få personlig ejendele. 26-årige naver Christoph Hübscher fik tillige æren af at stå for den traditionelle tale ved rejsegildet, og værdien af de 5 naver der over tid valsede gennem projektet kan ikke undervurderes.
Renoveringen af domkirken var ikke kun en rejse over fagtraditioner og landegrænser, men også gennem tid.
Øverst oppe i tagkonstruktionen på det nordlige spir blev der i 2007 fundet en flaske-post. Flasken var skjult under brædder ved kobberdækningen og indeholdte breve fra nogle af de håndværkere, der har arbejdet på vedligeholdelsen af tagkonstruktionen i de sidst par hundrede år. De fire første breve er dateret til 1836 og sidste er fra 1972 hvor flasken blev fundet og fik et nyt brev tilføjet. I brevene skrev håndværkerne om arbejdet og Daniel Bratch, Lübeck 1836, har endda tilføjet et ”længe leve tømrerkunsten”. Flasken er nu udskiftet med en større flaske, da adskillige nye breve blev lagt til de eksisterende, og kun tiden vil vise hvad håndværkerne skrev i 2007.
Således bringes kulturspor fra fortiden over nutiden ind i fremtiden.
For yderligere informationer henvises til:
RENOVERING AF VESTTÅRNENES SPIR Roskilde Domkirke marts 2006-juli 2077. Roskilde Domsogn 2007.
UDSKIFTNING AF KORSSKÆRINGENS TAGE Roskilde Domkirke maj 2006-februar 2009. Roskilde Domsogn 2009
http://www.naverneaalborg.dk/naverdragter
http://www.naverneaalborg.dk/?id=278188
